God fodterapi er.
Statsautoriserede fodterapeuter har en offentlig uddannelse og er en del af sundhedsvæsenet, hvor du har garanti for patientsikkerhed. Det betyder, at du vil blive mødt i vores klinik, der lever op til standarder for kvalitet, hygiejne, journalføring og kommunikation med andre sundhedsprofessionelle.
Fodterapeuter behandler ikke kun symptomer, men ser bag om problemerne og behandler for at forebygge, at problemerne genopstår i samme grad. Det kan fx være hård hud, ligtorne, smerter i fx fødder, knæ eller ryg.
Fodterapeuter har alle en autorisation og er de eneste behandlere, hvor du kan få offentligt tilskud fra sygesikringen til fodproblemer i forbindelse med diabetes, ledde- og psoriasisgigt, nedgroede negle og arvæv efter strålebehandling af fodvorter.
Din garanti for en professionel behandling
Som statsautoriserede fodterapeuter er vi her på klinikken medlemmer af Danske Fodterapeuter.
Det er din garanti for at vi:
- har en statsanerkendt og godkendt uddannelse
- er uddannet til at yde professionel fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje
- fremstiller individuelle fodindlæg
- behandler nedgroede negle ved bøjlebehandling
- foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden
- vejleder i fodøvelser til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner
- vejleder i valg af sko
- er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer
- er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed
- er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring
- er medlem af Danske Fodterapeuter og får på denne måde ajourført vores viden.